Man skal være klar over at der er enkelte fejl i artiklen. F.eks gjorde Peter aldrig sit lægestudie færdigt.

Måske kunne man for denne persons vedkommende tale om en af historiens eventyrer og ikke en aktør. Eventyrlig var Peter Freuchens færden gennem tilværelsen. Han blev født i Frisegade 14 i Nykøbing på Falster i 1886, søn af købmand og kgl. vejer og måler Lorenz Benzon Freuchen og hustru Anne Rasmussen. Som så mange andre drenge færdedes købmandssønnen fra barnsben på den travle havn og sugede hele det maritime liv til sig, lyttede til søfolkenes eventyrlige beretninger. Og som så mange andre pjaskede han rundt i en jolle i havnen og lærte på den måde at ro og sejle. Det lagde grunden til den udlængsel og eventyrtrang, der blev en drivfjeder i hans liv.

Peter blev student og rejste til København, hvor han på universitetet begyndte at studere medicin. 20 år gammel meldte han sig som deltager i Danmarks-ekspeditionen ledet af Mylius Erichsen. Ekspeditionens formål var at nå hidtil ukendte egne i Nordøstgrønland og kortlægge dette område. Tre af deltagerne skulle foretage en rejse til Grønlands nordspids. Denne rejse blev skæbnesvanger for de tre, som alle omkom. De tre var Mylius Erichsen, løjtnant Høegh Hagen og grønlænderen Jørgen Brøndlund, Knud Rasmussens barndomskammerat. En eftersøgningsaktion blev 1908 indledt af ekspeditionen nu under ledelse af Johan Peter Koch, og man fandt liget af Brøndlund og hans dagbog, hvoraf det fremgik, at de to rejsefæller var omkommet. Peter Freuchen passede ene mand en vejrstation, idet meteorologiske målinger var en del af ekspeditionens opgave.

Hjemkommet til Danmark gjorde Peter Freuchen sin universitetsuddannelse færdig og skrev artikler om Grønland til ugeblade og dagblade. Sammen med Knud Rasmussen tog han på foredragsrejse rundt i Danmark, og de to venner rejste i 1910 til Kap York og grundlagde dér i 1910 en handelsstation med butik og bolig. Thule kaldte Knud Rasmussen stedet. Peter Freuchen, en kæmpe blandt grønlændere, blev stationsleder og giftede sig med en lokal kvinde Navarana Mekupaluk. De fik to børn. Her ved “verdens ende” levede “Store-Peter”, som han blev kaldt, ligesom grønlænderne og fungerede som stationsbestyrer og guvernør for Thule-kolonien indtil 1920. Fra Thule foretog han med Knud Rasmussen i 1912-13 en ekspedition til Danmark Fjord i Østgrønland. Denne første og flere efterfølgende Thule-ekspeditioner blev gennemført med indtægter fra handelsstationen. Et af ekspeditionens resultater var fundet af en 4,5 tons tung meteorit, som siden blev transporteret til Mineralogisk Museum i København, hvor stenen stadig kan ses i gården. Peter Freuchen deltog hverken i anden, tredje eller den fjerde Thule-ekspedition, som foregik langs den østgrønlandske sydkyst.

Men Freuchen deltog i den femte ekspedition 1921-1924, den store Thule-ekspedition. Hans hustru i Thule døde i august 1921 af den spanske syge. Denne store ekspeditions deltagere, hvoraf adskillige videnskabsmænd og kunstnere, rejste fra Grønland til Canada og indsamlede fra en base på Danske Øen mængder af oplysninger om befolkningen og naturen, og det lykkedes at kortlægge store områder. Deltagerne arbejdede i hold på to. Peter Freuchen og arkæologen Therkel Mathiassen berejste Baffin Island. På en af rejserne fra basen var han alene og blev overrasket at en storm. Han nåede med nød og næppe at redde livet, men fik forfrysninger i tæerne. Det resulterede i koldbrand og han fjernede selv et par tæer, men foden var stadig dårlig. Under store smerter rejste han til nærmeste handelsstation, Chesterfield og lægen dér opererede foden. Det var nu slut med slæderejserne. Peter Freuchen fik den opgave at sørge for, at de mange oplysninger og genstande fra basen blev sendt hjem og rejste derefter selv bort med ekspeditionsskibet “Søkongen” og kom hjem til Danmark. Også ekspeditionens andre deltagere vendte hjem, mens Knud Rasmussen og en fotograf sammen med to grønlændere fortsatte på “den store slæderejse” videre til Sibirien. Efter den femte Thule-ekspedition stod det klart, at den sparsomme befolkning i hele det arktiske område tilhørte samme kultur, inuit, som delte sprog, tro og myter.

Hjemvendt til Danmark, giftede Peter sig med skuespillerinden Magda Vang Lauridsen, datter af Nationalbankdirektør Lauridsen, i 1924 og købte i 1926 øen Enehøje i Nakskov Fjord, hvor han drev landbrug. Han fik vennen Åge Berntsen, der arbejdede på Vanførehjemmet til at operere benet og fik en benprotese. Afskåret fra polarekspeditioner begyndte han at skrive bøger. Som forfatter og foredragsholder blev han snart kendt for sine eventyrlige skildringer af forholdene længst mod nord, en verden fuldstændig anderledes, end den menigmand i Danmark kendte. Han var en ironisk og farverig fortæller, som også havde et godt kendskab til virkningen af skrøner. Hans første roman var “Storfanger” 1926 og derefter fulgte “Rømningsmand” 1927 og “Nordkaper” i 1929. Trods træben var Peter Freuchen stadig rejselysten og kom igen til Grønland, hvor han i 1932 deltog i filmatiseringen af den amerikanske film “Eskimo”. Han havde selv skrevet manuskriptet og spillede rollen som filmens skurk, en brutal hvalfangerkaptajn som i “Nordkaper”. Han havde en størrelse, træben og et vildt fuldskæg, som passede fint til rollen. Filmen vandt en Oscar og Freuchen blev et navn i Hollywood. Også Knud Rasmussen lavede en grønlandsfilm, nemlig “Palos brudefærd” i 1933, som ligeledes blev en succes. I 1935 var Peter Freuchen på rejse i Sydamerika og Sydafrika, og senere rejste han til Sibirien og skrev en bog om denne rejse.

Peter Freuchen og Knud Rasmussen. Da Knud Rasmussen døde i 1933 skrev Peter Freuchen en bog om vennen, foto siliamiut-systime

Freuchen var bestemt ikke politisk indifferent. Han havde i 1920-erne meldt sig ind i Socialdemokratiet og skrev artikler i Politiken med politisk indhold. Han var ingen ven af kristelig missionsvirksomhed og en stor revser af den imperialisme og kapitalisme, som havde ødelagt og undertrykt mange såkaldte primitive kulturer. Han var sovjetvenlig og rejste til Moskva, men fik et uhyggeligt indtryk af de politiske forhold dér under Stalin. Han vendte sig i 1930-erne imod nazismen i Tyskland, deltog aktivt i “Befrielseskomitteen for Hitler-fascismen Ofre” og rejste til Berlin sammen med andre skandinaviske forfattere for at få adgang til Mohabitfængslet, hvor bl.a. Ernst Thälmann, den tyske arbejderfører, sad indspærret uden dom. Forfatterne blev nægtet adgang og udvist. I samarbejde med bl.a. grosserer Carl Mogensen, en tidligere fremmedlegionær, hjalp Peter Freuchen kommunister og jøder, der i 30-erne flygtede fra Tyskland. Sammen med Carl Mogensen stiftede han i øvrigt “Dansk professionelt Bokseforbund”, og i 1938 efter amerikansk forbillede “Eventyrernes Klub”. På denne tid udgav han sine erindringsbøger: “Min grønlandske ungdom” og “Min anden ungdom”.

I 1940 forlod familien Freuchen, nemlig Peter, Magda og datteren Pipaluk øen Enehøje og flyttede til Nordsjælland. Peter Freuchen fortsatte trods besættelsen sin verbale modstand mod tyskerne. Som andre kendte antinazistiske danskere var han derfor en torn i øjet på besættelsesmagten. I september 1943 blev han arresteret på sin bopæl i Birkerød og interneret i Høveltelejren. Han blev dog løsladt igen på Werner Bests foranledning. Freuchen var ifølge Best salonkommunist. Men året efter var den gal igen med husundersøgelse. Familien gik under jorden og tog med en båd til Hven og kom videre via Skåne til Stockholm.

 Fotografi af Peter Freuchen og hustru Dagmar Kohn, Irvin Penn 1947. Nationalmuseet.

I 1944 blev han skilt fra Magda, som sammen med steddatteren Pipaluk blev i Sverige. Fra Sverige rejste han til USA. Og året efter blev han gift i New York med en 21 år yngre modedesigner på Vogue, Dagmar Kohn, født i Lyngby. De slog sig ned i New York og havde et hus i Connecticut. Efter befrielsen blev han boende i USA. Han tilhørte i New York gruppen af danske notabiliteter, folk som Henrik Kaufmann og førte samtaler med præsident Hoover angående Thule Airbase. Han arbejdede stadig som journalist, forfatter og foredragsholder, og med sin sædvanlige tæft for at træde frem i rampelyset var han i 1956 med i en tv-quiz i USA, hvor emnet var de syv verdenshave. Han besvarede alle spørgsmål korrekt og vandt 64.000 dollars. Peter Freuchen blev i september 1957 inviteret til at deltage i en film om polarforskere, en genforening. Han døde på rejsen mod nord, ramt af et hjertestop i lufthavnen i Anchorage, Alaska. Hans aske blev spredt på en klippe i Thule, det sted, han følte, han havde været lykkeligst.