Anmeldelser & artikler

INTERVIEW

Peter Freuchen var min morfar

For Navarana Freuchen har tilknytningen til Grønland naturligvis altid betydet rigtig meget.

Navarana Freuchen er en god fortæller.Foto: Knud Fl. Larsen

Navarana Freuchen! Navnet siger næsten det hele. Opkaldt efter mormoderen Navarana, som blev Peter Freuchens kone under opholdet i Avanersuaq i begyndelsen af sidste århundrede. Navarana og Peter Freuchen fik to børn, – en pige og en dreng.

Desværre døde Navarana i 1921 i Upernavik, da de var på vej til Danmark. Børnene var, medens forældrene var i Grønland i Danmark hos Freuchen familien i det store hus i Friesegade i Nykøbing Falster. Familien Freuchens hus har igennem alle årene været Freuchen familiens faste holdepunkt. Huset blev i sin tid bygget af Navaranas oldefar.

Havde tre mødre

Navarana Freuchen solgte for nogle år familiens store hus, som har været i familiens eje siden 1886, og bor nu i et rækkehus i udkanten af byen. Netavisen Sermitsiaq var på besøg en søndag eftermiddag i Navaranas hyggelige hus, hvor Grønland er synlig overalt.

En af mange tegninger af en lokal kunstner, som hænger på Hotel Falster i Nykøbing.
Knud Fl. Larsen

-Min mor Pipaluk var tit væk hjemmefra. Hun var journalist og forfatter, og i nogle år sekretær for min morfar, altså hendes far Peter Freuchen, når han rejste rundt blandt andet i Grønland. Når hun var væk, var det mine to tanter, der passede mig. Derfor siger jeg altid, at jeg har haft tre mødre, fortæller Navarana Freuchen med et smil under vores spændende samtale.

Meget forkælet

-Med tre mødre blev jeg selvfølgelig meget forkælet. Selv om min morfar rejste meget, og var meget væk fra Nykøbing, husker jeg heldigvis mange ting med relationer til ham.

-Han skrev altid postkort til mig, når han kom til et nyt sted. Mange gange var teksten på rim, og selvfølgelig var det også rigtig spændende, når han kom hjem til Nykøbing.

LÆS OGSÅ

Stor interesse for Peter Freuchen og Grønland

-For eksempel gik han meget op i, at jeg skulle lære at bruge en lommekniv ordentligt. Det var noget af lærdommen, han havde med fra Grønland.

-Han var flink og meget rar og fortalte gode historier, fortæller Navarana.

De første fem år i Sverige

Navarana blev født i Sverige i 1946. Den korte historie er, at Peter Freuchen med Navaranas mor Pipaluk under 2. verdenskrig blev tvunget til at flygte fra Danmark, da tyskerne havde fundet ud af, at han havde gang i adskillige illegale aktiviteter.

-Fra min barndom og ungdom husker jeg, at der var mennesker overalt i huset. Vi havde tit gæster. Mange gange var det folk fra Grønland, som kom i kortere og længere perioder.

-Så jeg har altid været vant til mennesker fra Grønland.

Tre år i Qaanaaq

Navarana er uddannet lægesekretær og har arbejdet i sundhedsvæsenet, indtil hun blev pensioneret.

-Mine tre år i Qaanaaq i firserne, står stadig for mig som et helt eventyr. Vi sejlede op langs kysten med lægebåden ”Saxtorph”. Jeg var sekretær for en kirurg. Jeg stod af, da vi kom til Qaanaaq. Arbejdede på sygehuset. Fik styr på min store familie. Var i familie med en tredjedel af beboerne. Fik kørt på slæde. Tænker tit på en tur til Siorapaluk, som grundet vejret kom til at tage flere dage end beregnet.

-Jeg nød det, og levede mig ind i det hele. Mørketiden kan skam også være en god oplevelse.

Fortællerevnerne går i arv

Peter Freuchen holdt foredrag og skrev bøger. Navaranas mor Pipaluk holdt foredrag og skrev bøger. Navarana holder også foredrag, når der er lejlighed til det. Blandt andet har Peter Freuchen Selskabet i Nakskov benyttet sig af Navaranas evner som fortæller. Foreningen håber, at de ved lejlighed kan gentage det fine arrangement med deres æresmedlem.

-Jeg sørger altid for, at have styr på indledningen og slutningen, når jeg holder mine foredrag om Grønland og om mit liv. Resten kommer undervejs i foredraget, slutter Navarana Freuchen vores dejlige samtale.

———————————————————————————

Nationalmuseet 10 februar 2024

Kan være et billede af 1 person

Den her fyr må vi ikke glemme!
For den 22-årige unge SNELÆSER var helt afgørende for, at den store polarhelt Knud Rasmussen klarede de 18.000 kilometer på hundeslæde for godt 100 år siden på 5. Thule Ekspeditionen.
Han havde det, man populært kalder SNOWHOW! ⛄️
Han blev kaldt Edderfuglen, men hans rigtige navn var Qâvigarssuaq Miteq. Miteq betyder edderfugl. Sammen med Knud og den grønlandske kvinde Arnarulunnguaq var han den eneste, som gennemførte hele slæderejsen.
Det er svært at forklare, hvor vild en præstation, det er. 😮
Men længden er cirka som at køre fra den danske grænse til Paris 9 gange frem og tilbage. Og læg så dertil, at det foregår på hundeslæde. I 30 graders frost og snestorme. Uden veje, skilte og GPS.
Og med den lille hage, at du selv skal sørge for at fange det, du skal spise og klare dig i det tøj, du har på.
Så hør lige:
Det var marts 1923, da Knud Rasmussen, Qâvigarssuaq Miteq og Arnarulunnguaq indledte den del af ekspeditionen, der er kendt under navnet ”Den store slæderejse”.
Forinden havde Qâvigarssuaq Miteq været til optagelsesprøve hos Knud, hvor han havde fanget en alk, og hans forældre havde sagt god for, at han kunne deltage i rejsen.
Nu var 12 hunde blevet spændt for to seks meter lange slæder, der hver var læsset med 500 kg af det mest nødvendige: Hundefoder, the, kaffe, sukker, mel, tobak, handelsvarer til at købe etnografiske genstande for samt tøj, telte, bøsser og ammunition til et år.
Målet var at besøge alle de inuitgrupper, der levede ved ishavets kyster langs nordvestpassagen – fra Canada over Alaska og med endemål i Sibirien.
Men det er ekstremt svært at finde vej i et helt hvidt landskab, for alting løber sammen i ét, og fordi de konstant var meget tæt ved den magnetiske nordpol, var et kompas næsten ubrugeligt.
Så de skulle læse sneen rigtigt for at finde vej og undgå at brage gennem isen med al deres udstyr.
De skulle lægge kurs efter den måde snekrystaller vender, den måde snekamme lægger sig, og den måde vinden bider i kinderne på. De skulle styre hundene, og de skulle jage føde. Og alt det var Qâvigarssuaq Miteq fremragende til. 🐕
Dyrene finder man blandt andet ved at læse, hvor sprækkerne i isen er, hvor vinden leder dyrene hen, og hvor rensdyrvekslerne går igennem tvangspassager i landskabet.
Alt det kunne Qâvigarssuaq Miteq.
Han var også ferm til at tale med mennesker og til at tage billeder, og så blev det Miteqs rolle at sørge for at køre de indsamlede genstande til udskibningsstedet og komme tilbage igen.
Qâvigarssuaq Miteq Ijaja Kristiansen blev kaldt Miteq af resten af gruppen, fordi de ikke kunne sige hans fornavn.
Han blev født i Thule i 1899 og voksede op i en fangerfamilie.
Efter ekspeditionen rejste Miteq tilbage til Thule, hvor han giftede sig med Bebiane Kristiansen og fik 8 børn.
Hvad ville du tage med, hvis du skulle være alene i vildmarken?
👉🎧 Lyt til vores podcast fra Vores Tid om de grønlandske ekspeditionsmedlemmer her: https://pod.link/…/epi…/ca220091ac69d01e33463aee0f3937fe
👉❄ Kom i arktisk stemning til ’Vinterferie på isen’ fra i dag og frem til d. 18. februar. Pak en hundeslæde, slå lejr og lav en beskyttende amulet. Læs mere og køb billet her: https://natmus.dk/aktivitet/vinterferie-paa-isen/
Kan være et billede af 3 personer og Nordpolen
Kan være et billede af 1 person og Nordpolen

Kan være et billede af 3 personer og tekstKan være et sort-hvidt billede af Nordpolen og tekst

———————————————————–

Peter Freuchen – Historiens Aktører Nr. 46

Kategori: Artikler
Visninger: 7783

Man skal være klar over at der er enkelte fejl i artiklen. F.eks gjorde Peter aldrig sit lægestudie færdigt.

Måske kunne man for denne persons vedkommende tale om en af historiens eventyrer og ikke en aktør. Eventyrlig var Peter Freuchens færden gennem tilværelsen. Han blev født i Frisegade 14 i Nykøbing på Falster i 1886, søn af købmand og kgl. vejer og måler Lorenz Benzon Freuchen og hustru Anne Rasmussen. Som så mange andre drenge færdedes købmandssønnen fra barnsben på den travle havn og sugede hele det maritime liv til sig, lyttede til søfolkenes eventyrlige beretninger. Og som så mange andre pjaskede han rundt i en jolle i havnen og lærte på den måde at ro og sejle. Det lagde grunden til den udlængsel og eventyrtrang, der blev en drivfjeder i hans liv.

Peter blev student og rejste til København, hvor han på universitetet begyndte at studere medicin. 20 år gammel meldte han sig som deltager i Danmarks-ekspeditionen ledet af Mylius Erichsen. Ekspeditionens formål var at nå hidtil ukendte egne i Nordøstgrønland og kortlægge dette område. Tre af deltagerne skulle foretage en rejse til Grønlands nordspids. Denne rejse blev skæbnesvanger for de tre, som alle omkom. De tre var Mylius Erichsen, løjtnant Høegh Hagen og grønlænderen Jørgen Brøndlund, Knud Rasmussens barndomskammerat. En eftersøgningsaktion blev 1908 indledt af ekspeditionen nu under ledelse af Johan Peter Koch, og man fandt liget af Brøndlund og hans dagbog, hvoraf det fremgik, at de to rejsefæller var omkommet. Peter Freuchen passede ene mand en vejrstation, idet meteorologiske målinger var en del af ekspeditionens opgave.

Hjemkommet til Danmark gjorde Peter Freuchen sin universitetsuddannelse færdig og skrev artikler om Grønland til ugeblade og dagblade. Sammen med Knud Rasmussen tog han på foredragsrejse rundt i Danmark, og de to venner rejste i 1910 til Kap York og grundlagde dér i 1910 en handelsstation med butik og bolig. Thule kaldte Knud Rasmussen stedet. Peter Freuchen, en kæmpe blandt grønlændere, blev stationsleder og giftede sig med en lokal kvinde Navarana Mekupaluk. De fik to børn. Her ved “verdens ende” levede “Store-Peter”, som han blev kaldt, ligesom grønlænderne og fungerede som stationsbestyrer og guvernør for Thule-kolonien indtil 1920. Fra Thule foretog han med Knud Rasmussen i 1912-13 en ekspedition til Danmark Fjord i Østgrønland. Denne første og flere efterfølgende Thule-ekspeditioner blev gennemført med indtægter fra handelsstationen. Et af ekspeditionens resultater var fundet af en 4,5 tons tung meteorit, som siden blev transporteret til Mineralogisk Museum i København, hvor stenen stadig kan ses i gården. Peter Freuchen deltog hverken i anden, tredje eller den fjerde Thule-ekspedition, som foregik langs den østgrønlandske sydkyst.

Men Freuchen deltog i den femte ekspedition 1921-1924, den store Thule-ekspedition. Hans hustru i Thule døde i august 1921 af den spanske syge. Denne store ekspeditions deltagere, hvoraf adskillige videnskabsmænd og kunstnere, rejste fra Grønland til Canada og indsamlede fra en base på Danske Øen mængder af oplysninger om befolkningen og naturen, og det lykkedes at kortlægge store områder. Deltagerne arbejdede i hold på to. Peter Freuchen og arkæologen Therkel Mathiassen berejste Baffin Island. På en af rejserne fra basen var han alene og blev overrasket at en storm. Han nåede med nød og næppe at redde livet, men fik forfrysninger i tæerne. Det resulterede i koldbrand og han fjernede selv et par tæer, men foden var stadig dårlig. Under store smerter rejste han til nærmeste handelsstation, Chesterfield og lægen dér opererede foden. Det var nu slut med slæderejserne. Peter Freuchen fik den opgave at sørge for, at de mange oplysninger og genstande fra basen blev sendt hjem og rejste derefter selv bort med ekspeditionsskibet “Søkongen” og kom hjem til Danmark. Også ekspeditionens andre deltagere vendte hjem, mens Knud Rasmussen og en fotograf sammen med to grønlændere fortsatte på “den store slæderejse” videre til Sibirien. Efter den femte Thule-ekspedition stod det klart, at den sparsomme befolkning i hele det arktiske område tilhørte samme kultur, inuit, som delte sprog, tro og myter.

Hjemvendt til Danmark, giftede Peter sig med skuespillerinden Magda Vang Lauridsen, datter af Nationalbankdirektør Lauridsen, i 1924 og købte i 1926 øen Enehøje i Nakskov Fjord, hvor han drev landbrug. Han fik vennen Åge Berntsen, der arbejdede på Vanførehjemmet til at operere benet og fik en benprotese. Afskåret fra polarekspeditioner begyndte han at skrive bøger. Som forfatter og foredragsholder blev han snart kendt for sine eventyrlige skildringer af forholdene længst mod nord, en verden fuldstændig anderledes, end den menigmand i Danmark kendte. Han var en ironisk og farverig fortæller, som også havde et godt kendskab til virkningen af skrøner. Hans første roman var “Storfanger” 1926 og derefter fulgte “Rømningsmand” 1927 og “Nordkaper” i 1929. Trods træben var Peter Freuchen stadig rejselysten og kom igen til Grønland, hvor han i 1932 deltog i filmatiseringen af den amerikanske film “Eskimo”. Han havde selv skrevet manuskriptet og spillede rollen som filmens skurk, en brutal hvalfangerkaptajn som i “Nordkaper”. Han havde en størrelse, træben og et vildt fuldskæg, som passede fint til rollen. Filmen vandt en Oscar og Freuchen blev et navn i Hollywood. Også Knud Rasmussen lavede en grønlandsfilm, nemlig “Palos brudefærd” i 1933, som ligeledes blev en succes. I 1935 var Peter Freuchen på rejse i Sydamerika og Sydafrika, og senere rejste han til Sibirien og skrev en bog om denne rejse.

Peter Freuchen og Knud Rasmussen. Da Knud Rasmussen døde i 1933 skrev Peter Freuchen en bog om vennen, foto siliamiut-systime

Freuchen var bestemt ikke politisk indifferent. Han havde i 1920-erne meldt sig ind i Socialdemokratiet og skrev artikler i Politiken med politisk indhold. Han var ingen ven af kristelig missionsvirksomhed og en stor revser af den imperialisme og kapitalisme, som havde ødelagt og undertrykt mange såkaldte primitive kulturer. Han var sovjetvenlig og rejste til Moskva, men fik et uhyggeligt indtryk af de politiske forhold dér under Stalin. Han vendte sig i 1930-erne imod nazismen i Tyskland, deltog aktivt i “Befrielseskomitteen for Hitler-fascismen Ofre” og rejste til Berlin sammen med andre skandinaviske forfattere for at få adgang til Mohabitfængslet, hvor bl.a. Ernst Thälmann, den tyske arbejderfører, sad indspærret uden dom. Forfatterne blev nægtet adgang og udvist. I samarbejde med bl.a. grosserer Carl Mogensen, en tidligere fremmedlegionær, hjalp Peter Freuchen kommunister og jøder, der i 30-erne flygtede fra Tyskland. Sammen med Carl Mogensen stiftede han i øvrigt “Dansk professionelt Bokseforbund”, og i 1938 efter amerikansk forbillede “Eventyrernes Klub”. På denne tid udgav han sine erindringsbøger: “Min grønlandske ungdom” og “Min anden ungdom”.

I 1940 forlod familien Freuchen, nemlig Peter, Magda og datteren Pipaluk øen Enehøje og flyttede til Nordsjælland. Peter Freuchen fortsatte trods besættelsen sin verbale modstand mod tyskerne. Som andre kendte antinazistiske danskere var han derfor en torn i øjet på besættelsesmagten. I september 1943 blev han arresteret på sin bopæl i Birkerød og interneret i Høveltelejren. Han blev dog løsladt igen på Werner Bests foranledning. Freuchen var ifølge Best salonkommunist. Men året efter var den gal igen med husundersøgelse. Familien gik under jorden og tog med en båd til Hven og kom videre via Skåne til Stockholm.

 Fotografi af Peter Freuchen og hustru Dagmar Kohn, Irvin Penn 1947. Nationalmuseet.

I 1944 blev han skilt fra Magda, som sammen med steddatteren Pipaluk blev i Sverige. Fra Sverige rejste han til USA. Og året efter blev han gift i New York med en 21 år yngre modedesigner på Vogue, Dagmar Kohn, født i Lyngby. De slog sig ned i New York og havde et hus i Connecticut. Efter befrielsen blev han boende i USA. Han tilhørte i New York gruppen af danske notabiliteter, folk som Henrik Kaufmann og førte samtaler med præsident Hoover angående Thule Airbase. Han arbejdede stadig som journalist, forfatter og foredragsholder, og med sin sædvanlige tæft for at træde frem i rampelyset var han i 1956 med i en tv-quiz i USA, hvor emnet var de syv verdenshave. Han besvarede alle spørgsmål korrekt og vandt 64.000 dollars. Peter Freuchen blev i september 1957 inviteret til at deltage i en film om polarforskere, en genforening. Han døde på rejsen mod nord, ramt af et hjertestop i lufthavnen i Anchorage, Alaska. Hans aske blev spredt på en klippe i Thule, det sted, han følte, han havde været lykkeligst.

——————————————————————————–

Tysk vejrstation til Canada

 

U-537 leverede den hemmelige tyske vejrstation til Canada i 1943. Den blev først opdaget i 1981. Her foretager den canadiske kystvagts kystparti den første undersøgelse af resterne af den tyske vejrstation Kurt på Hutton Peninsula, Newfoundland og Labrador, Canada den 21. juli 1981.

Læs mere her:

https://navalhistoria.com/weather-station-kurt/

——————————————————————————–

Qaddunaavaraq

”Den lille Dansker”

Opvækst i Scoresbysund som barn af den sidste kolonibestyrer
Hans Borchersen, næstformand I Peter Freuchen Selskabet, har skrevet en bog om sin barndom, som barn af den sidste kolonibestyrer i Scoresbysund. Anders Lund Madsen har kaldt byen ”Den yderste by” Scoresbysund hedder på grønlandsk ”Ittoqqortoormiit” og ligger i Østgrønland. Scoresbysund Fjorden er verdens største fjordsystem. Byen ligger meget isoleret, den nærmeste læge bor på Island. I bogen kommer vi helt tæt på grønlænderne, og livet i den lille koloni. Hans Borchersen fortæller levende om sin barndom og livet på stedet. Enhver rigtig dreng havde en hundepisk, som drengene øvede sig at slå knald med, jo højere jo bedre. En anden leg var at stille sig på hver sin side af en papirlap, og så med pisken forsøge at få den over på sin side. Julen i Grønland var noget særligt. Familien Borchersen fik et rigtigt juletræ med skib fra Danmark. Grønlænderne lavede deres juletræ af et kosteskaft med nogle træstykker som grene. Træet blev beklædt med lyng og hvad man ellers kunne hive op af jorden. Det hele pyntet med julestads og rigeligt med englehår. Brandfaren var overhængende! Hans Borchersen husker især to brande. Den første blev slukket med en kaffekande, den anden med natpotten! Hvilket medførte, at alle skyndsomst måtte forlade huset, da stanken var uudholdelig. Da der var luftet ud fortsatte julefestlighederne. Dette er bare to af de kostelige fortællinger. Hvis man vil vide noget om Grønland og især Østgrønland og samtidig vil have nogle gode grin kan jeg varmt anbefale at man køber Hans Borchersens bog. Bogen kan købes eller bestilles hos boghandler

 

I Peter Freuchens fodspor og kølvand.

Af: Otto Paludan

Som dreng var Peter på ferie hos sin morfar på Krageskov, en gård der ligger tæt på Lindelse, ved Nakskov Fjord. Peter og en kammerat morede sig med at svømme ud til øerne i fjorden. Den sidste ø man kom til var Enehøje. Straks efter ankomsten kom bonden, der ejede øen, og uddelte øretæver og jog drengene af øen. Senere kom Peter til at eje Enehøje. Jeg har tit tænkt på at prøve at vade og svømme turen. Det lykkedes så onsdag d.17. august 2022.

             

Turen fra Krageskov (ved Lindelse) til Enehøje                   Følgebåden gøres klar

                 

Formanden tager følgebåden på slæb.                  Nordenden af Vejlø nået.

       

Fra af Vejlø fortsættes mod Rommerholm.                  Først vades der.

   

Så svømmes der.                                                              Landgang på Rommerholm

         

Landgang Enehøje. Rommerholm i baggrunden          Glad og våd, men uden lussing.

       

På vej tilbage                                                                        Nørre dyb passeres for 2. gang

     

Tilbage ved Krageskov, Enehøje i baggrunden

En herlig aften! Tak til følgebådsskipperen.

 

Turen var faktisk ikke så hård som jeg havde troet. Derfor tænker jeg at Peter Freuchen Selskabet, kunne tilbyde at arrangerer sådan en tur, for vores medlemmer til næste sommer, hvis der er interesse. Hvis du er interesseret kan du skrive til: lindelsevej19@gmail.com du forpligter dig ikke til noget, det er kun for at se om der er nogen der er interesseret.

Bjørn Harvigs bog:” Den Yderste grænse”

Kære medlemmer af Peter Freuchen Selskabet. Jeg er sikker på at der er mange der kan huske vores fantastiske tur til Eventyrernes Klub. Vi blev meget vel modtager af den daværende formand Bjørn Harvig. Samme bjørn Harvig har nu skrevet en bog: “Den Yderste grænse”. Bogen handler om om vilde pionerer, opdagelsesrejsende, eventyrer og deres utrolige ekspeditioner. Bogen kan bla. købes hos Spejder Sport, men sikkert mange andre steder. Kan varmt anbefales!